søndag den 6. april 2014


Min Biotop - Mit wellness- for krop og sjæl.

Efter en laaaang men spændende weekend på seminar-indkald er hovedet godt brugt og fyldt op. Derfor pakkede jeg mit kamera, en spand og et net, da jeg kom hjem i går, og kørte ud til min Biotop. Egentlig for at se om der var dukket frø-æg op til mit haletudse akvarie. 


Der er så fredeligt derude. Hovedet blivet tømt fuldstændig for alle de tanker der tumler rundt efter to lange dage på seminariet. Glemt er al den stress der er omkring øvelsesopgaver, 1. års opgaver og en eksamen der venter lige om hjørnet.
Jeg gik rundt der ude i halvanden time. Det var skønt og gjorde godt langt ind i sjælen.

Frø-æg fandt jeg ingen af. Jeg undrer mig efterhånden en smule over hvorfor. Der må da bestemt være de optimale betingelser for frøer i området. Og foråret har været varmt i forhold til hvad der er normalt for årstiden, de burde da være at finde nu.

Men her er et udpluk af hvad jeg så istedet for:

 På vej hen mod min Biotop fandt jeg dette æg. Det er ret stort og skallen er tyk. Det var ødelagt og det meste af indholdet spist. Ud fra størrelsen gætter jeg på at det er en knopsvanes æg. Som det kan ses på næste billede ligger den på rede i sivene. Men hvem har mon været på rov? En ræv måske?

 Her ses svanen som jeg gætter ligger på rede. Jeg har brugt et kraftigt zoom for ikke at forstyrre eller stresse den.


 Der var flere svaner på og omkring søen. Det blev til en lang ventetid, da denne sad og pudsede sig og jeg vidste den ville ryste fjerdragten når den var færdig. Og rigtig nok. Tålmodighed belønnes.



Jeg var også på jagt efter forårstegn på biotopen. Sjovt nok syntes jeg, at der ikke var sket noget særligtlige da jeg kom. Men da jeg havde gået rundt et stykke tid, tømt hovedet og lader naturen komme til mig, så jeg pludselig detaljer jeg ikke så lige før.


 Det spirrede og groede jo nyt over det hele.



 Det havde lige regnet, og der var små dråber overalt og der duftede så fantastisk friskt.


Helt frisk skovsyre. Dem kan man spise. Jeg er spændt på hvad der ellers gemmer sig i spisekammeret på biotopen.



Det var også ret diset igår. Her et billede af et meget specielt træ som rager op over alle de andre træer.

 Der var allerede masse af myg.





Både myggene og myrerne havde fundet sig et godt spisekammer i nektaren fra raklerne på et lille piletræ.
 Grågæssene havde travlt og lavede en utrolig larm. Ingen tvivl om at parrings sæsonen allerede er godt igang.


 Anemonerne dukkede nakken i den tætte dis, eller var de på vej i seng?






Mariehønsene var der også. Frø-æggene må altså også snart dukke op :-) Om et par dage vil jeg tage der ud igen og håbe på jeg er heldig. Og jeg vil have redskaber med til at tappe birkesaft fra et lille birketræ som står på min biotop.