lørdag den 27. december 2014

Økosystem opbygges



Planerne for mit økosystem har lige grebet lidt om sig, så den faunaboks jeg havde planlagt skulle danne rammen om projektet blev istedet et nano akvarie. Grunden er at jeg egentlig blev så grebet af ideen med at følge et økosystem at jeg samtidig gerne ville have det skulle være dekorativt at have stående.

Jeg købte derfor et 30 liters Dennerle nano cube hos Avifauna til 265 kr. Samtidig kan jeg senere genbruge det som akvarie.






Jeg vil gerne forsøge at skabe en lille kopi af min biotop, så derfor vil jeg gerne have både skovbunden og søen med i mit lille økosystem. En gren holder lidt på skovbunden og danner et lille hjørne til søen. Skovbunden bygges op af først grus og dernæst kul. Kulet skal være med til at holde vandet rent.


De største planter kommes nu i. Der er små bøgetræer, to brombærranker, en græstue, en vand røllike og en lys-siv plante.




Vandet fra søen indeholdt overraskende for årstiden, et par smådyr. Der var bl.a. en myggelarve, dafnier, en snegl og en brystsvømmer.  


Oven på grus og kul lægges et tykt lag muld fra skovbunden. Der plantes en lille krist-tjørn, en bregne og forskellige slags mos. Dæmningen til søen forstærkes af endnu en gren med en svamp på.




 Resultatet er blevet helt godt syns jeg.



Så nu er det bare at vente og følge udviklingen i mit lille økosystem.


Mon der gemmer sig andre dyr i dette lille landskab???


Lige nu og her har jeg lagt en gummi liste på kanten og en plexiglas plade over, med en tug potte til at holde økosystemet tæt. Planen er at plexiglaspladen skal skæres til og limes på med silikone for at få akvariet helt tæt.

Jeg har stillet det lille landskab på et bord hvor det får meget dagslys uden at få direkte sollys. Så må jeg se om et par dage hvordan det går.