tirsdag den 9. juni 2015

Kurv nr. 2

    Så er jeg klar til at gøre endnu et forsøg.
Jeg har bestilt nogle flere materialer og håber det måske kan lette processen lidt.

Så nu er det bare at gå i gang igen. Min mavefornemmelse siger det bliver lettere denne gang.


 Jeg har købt to færdige bunde. Der er små huller hele vejen rundt i kanten hvor peddigrørene stikkes igennem. Det tror jeg bliver vejen til succes :-) 


Allerede godt igang. Igen har jeg fået hjælp af youtube. https://www.youtube.com/watch?v=FpC51pCloJE



Så er det bare at flette rundt med forskellige materialer. og højden kan man selv bestemme.


Jeg starter med søgræs. En positiv oplevelse, og meget lettere at have med at gøre en peddigrør. Samtidig er det ikke hårdt for fingrene at arbejde med.


Jeg har skiftet mellem forskellige materialer. Bl.a. har jeg brugt 1.5 mm peddigrør, papirgarn og søgræs. Det blivet et flot spil. 
Nu skal der flettes en afslutning. Men der skal man igen være varsom. En af rørene knækker. Men den knækkede ende klippes blot ned og så stikker man et nyt rør ned ved siden af. Pyh... Troede lige det var en ommer.


Sådan ser kurven ud under bunden. Man kunne have valgt at male eller bejse bunden inden start.


Den færdige kurv. Den er da blevet ok. Og var faktisk lidt sjov at lave :-)


Min plan var at forsøge at flette med brombærranker. Men det har jeg ikke nået. Men jeg har fundet en tang i Bilka til en 50'er som jeg vil prøve at af-torne rankerne med. Den er beregnet til roser.





Udfordringsopgaven i modgang og medgang

Tjahhh.... altså det der peddigrør projekt går ikke lige så godt :-(
Efter utallige forsøg og et svindende mod har jeg omsider fået mobiliseret en smule viljestyrke. Så nu SKAL det bare lykkes!

Op på hesten igen. Der måles op til en ny kurv.


Efter en grundig iblødsætning går jeg igang. Denne gang har jeg fokus på at holde rørene våde. Til det har jeg brugt en vand forstøver.

Det fungerede rigtig fint.


De lidt tyndere brune rør er lidt mere fleksible at flette med.


Da alle de andre forsøg er endt med at mine skelet rør er knækket på det tidspunkt hvor de skulle bukkes op til kanten på kurven, har jeg denne gang valgt en lidt anden måde at gøre det på.


Jeg bukker rørene forsigtigt op i en blød bue og binder dem sammen med en elastik i toppen.


Bunden ser fin ud. Nu er det så bare at flette videre op af siden med godt i blød satte rør.


Det er hårdt for fingrene og tager en rum tid at flette en kurv. Så jeg har lagt arbejdet fra mig et par gange. For at det så ikke skulle tørre ud fik det hele en ordentlig omgang med vandforstøveren og blev pakket ind i en tæt pose. Dog syns jeg efter et par dage at rørene begyndte at lugte lidt jordslåede. Så man skal ikke lade dem stå sådan for længe.


Så er jeg endelig nået til kurvens afslutning. Jeg har via youtube fundet frem til hvordan afslutningen flettes. https://www.youtube.com/watch?v=1lFqMC5yMyw 


Her til troede jeg aldrig jeg skulle nå. Så lidt af en sejr er det.

Kanten er en dobbelt krydskant og er med bløde rør ikke nær så svær at lave som jeg havde troet.


Min færdige kurv. Om end den er lidt skæv :-)