tirsdag den 28. oktober 2014

Halløj i hønsehuset 1.



Her har vi så et hønsehus.... eller rettere to, da fragtmanden kom til at levere hele pallen, hvor nogen andres hus også lå på.


Så er byggeriet i gang. En solid sokkel skal der til.


Og vupti!!! så står der skallen af et hus. Der slås på stortrommen ( læs facebook) og indkaldes til rejsegilde. For rejsegilde må der til :-) 


Håndbajere og røde pølser på bålstedet. 


Kyndig rådgivning fra en kyndig og garvet hønse ekspert er ikke at kimse af:-)


Det er detaljerne der er vigtige!!!!!


Så er gokkerne flyttet ind. 4 stk. Engelske araucanaer, som når de er gamle nok lægge fine turkis blå/grønne æg. Hønsene er fra den 1/7 og 1/8 2014. De lægger først æg når de er ca. 24 uger gamle. Så der går lige et par mdr.endnu.


Den første erfaring rigere... ikke lige en smart foderanordning!


Det var bedre... det kan hønse-mor her lide :-) Ordnung muss sein :-)


Vi arbejder lige på sagen med hensyn til et tørt hjørne så de fine damer kan få sig et ordentligt sand-bad.


To gamle skoreoler skal lige bikses om til en udendørs hygge-hylde til gokkerne :-) Men vil de kræsne damer mon bruge den???? Venter lige med at male den til den er blevet testet.


Ta-daaaa!!! Hylden færdig.... og damerne ææææælsker den :-) 


Så er putte-kassen færdig. Og den er et hit. Især om formiddagen når solen står lige på :-)


Dagplejebørnenes første møde med deres nye venner. De blev studeret nøje.  
















Slut for 1. kapitel i Halløj i hønsehuset. Gok gok!


Kapitel 2.

Nu har hønsene boet her i lidt over 2 uger og de har det fint. Lige efter flytningen fik de en smule snue, så de havde snot-næb og nøs. Jeg havde fået et råd fra opdrætteren om at komme et par hvidløgs fed i deres drikkevand. Og nu er de så kommet godt over det.

Jeg har også forebygget mod parasitter som blodmider lus og orm ved at komme Hemexcide i deres sand og strøelse.

Hemexcide bekæmper blodmider, lopper og hæmmer uønskede bakterier samt udtørrer og desinficerer hønshuset. Desuden kan Hemexide tilføres hønsenes foder og bekæmpe mave-tarm parasitter.  Hemexcide består af små skaldyr, der efter mange millioner år i jorden graves op og forarbejdes til pulver. Det er et rent mineral pulver, som er godkendt til økologisk landbrug. Hemexcide er ikke tilsat kalk eller andre fortyndende fyldstoffer. I denne koncentrerede form er drabseffekten usædvanlig effektiv. Stoffets parasitdræbende virkning er ikke kemisk, men derimod mekanisk, dvs. at det klæber sig til miderne, som dør i løbet af et døgn.

Især da dagplejebørnene omgås dyrene syns jeg det var den bedste løsning da det ikke er nogen form for gift.

Efterhånden er hønsene blevet en smule håndtamme. Og de står hver formiddag alle 4 og tripper nåår børnene plukker mælkebøtter som de stikker ind til hønsene. Børnene kan efterhånden også håndfodre hønsene med korn. Og de er så stolte :-)

Køkkenaffaldet er de ikke helt så vilde med at aftage endnu, men jeg har ladet mig fortælle at det kommer. Hønsenes livretter er helt klart mælkebøtter og melorme som den allerstørste favorit. Så er der fest i hønsegården. 

Melormene

Melorme farmen har det også fint. I løbet af de første to uger har jeg sorteret pupper fra hver dag. Et par af dem havde ormene allerede spist af så lige nu er status 13 pupper i en beholder for sig selv.

Børnene syns også det er spændende med ormene. Dog er deres interesse anderledes i forhold til hønsene. De følger spændt al den kriblen og krablen i terrariet men taber hurtigt interessen igen. Og når det kommer til at holde dem i hånden for at give dem til hønsene så syns de nu godt jeg må træde til.

Ormene får dagligt et lille stykke æble, gulerod eller et blad. Det er fantastisk at se hvor meget de spiser i løbet af et døgn. Netop det at de spiser er noget børnene går meget op i. 

Nu venter vi spændt på snart at se nogle biller så vi kan få gang i nye melorme og hønsene kan få deres yndlings-guf :-)