Når man arbejder med
friluftsliv som pædagogisk ramme, må man have øje for alle relevante aspekter
og være bevidst om hvorimod fokus rettes, så man kan benytte de muligheder der
er for at skabe udvikling og læring. (Tordsson, 2014. Kap. 1.)
At vejlede i friluftsliv
handler om at formidle glæden ved at færdes ude, samtidig med at øge
bevidstheden om naturen og menneskets rolle i forhold til den. Som naturpædagog
og vejleder handler det om at være i kontakt med dem man skal være vejleder
for. Det gælder derfor om at møde deltagerne dér hvor de er. Og det er vigtigt
at have for øje at mødet med naturen og friluftslivet skal være en positiv
oplevelse, som man har lyst til at gentage.
De tre ting der er en
forudsætning for den gode oplevelse er, at man er mæt, tør og varm. Som
vejleder er det derfor vigtigt at have kompetence og erfaring nok til at kunne
hjælpe med at opfylde disse betingelser. (Holberg, 2007, s. 10-12)
Naturen er på en og samme tid
en fantastisk ramme for læring, at være aktiv og have en rekreativ indvirkning
på krop og sjæl.
Adskillige eksperter og
undersøgelser har slået fast at børn og unge der opholder sig meget i naturen,
er langt mindre syge end andre børn. Disse børn og unge udvikler også en større
kropsbevidsthed og er langt mere fysisk aktive end andre børn/unge. Krop og
sanser bliver udfordret, og der udvikles en bedre motorik, kondition og en
større muskelstyrke.
samtidig viser undersøgelser
af klimabevidsthed og interesse i miljøspørgsmål og naturbeskyttelse at børn der benytter
naturen, også i højere grad er med til at
beskytte naturen.
Friluftsliv skal
grundlæggende krydres med førstehåndserfaringer. Man skal se, mærke, lugte,
smage og opdage noget selv, og ikke bare få det hele serveret i bearbejdet form.
Man lærer og forstår mest ved selv at afprøve ting og gøre egne erfaringer.
De udfordringer naturen
rummer kan være grænseoverskridende og kræve stor overvindelse, hvis man ikke
er vant til udendørslivet. Men netop når grænser overskrides lærer man noget om
sig selv og dem man er sammen med, samtidig med at man får chancen for at lære
noget nyt.
Godt udstyr og god
forberedelse er med til at give gode oplevelser. Når man vil have at børn/unge
skal have en god oplevelse handler det om at man som naturformidler har styr på
området, har sørget for at alle har pakket det rette udstyr og har rigeligt med
tøj på.
(Mortensen, 2013, s. 14-18)
Det er nødvendigt at have et
stærkere fokus rette mod naturen og naturoplevelserne, end mod aktiviteten og
færdighederne, da det ellers gøres for færdighedernes skyld.
Det handler om at vække
nysgerrigheden for naturen og naturens måde at være på.
Som naturformidler behøver
man ikke vide alt om naturen, men det er vigtigt at være engageret, sammen at
turde være nysgerrig og gå på opdagelse i naturen. (Tordsson, kap. 5)
Som pædagog skal man være
klar til at byde ind med inspiration, ideer og forslag til aktiviteter, som kan
skabe fornyet læring og udvikling. Når man udviser oprigtig lyst og engagement,
kan det næppe undgå at smitte. Samtidig giver en høj faglighed, overskud til at
give andre omkring sig opmærksomhed.
Samtidig er det vigtigt at
kende sine egne begrænsninger, så man ikke kaster sig selv og andre ud i noget
man ikke har tilstrækkelig forudsætning for. F.eks. at samle spisesvampe,
rapelle eller holde dyr i fangenskab. (Edlev, 2009. s. 314-317)
Edlev, Lasse Thomas, 2009.
Natur og miljø i det pædagogiske arbejde. København, Munksgaard Danmark.
Holberg, Steffen, 2007. Børn,
friluftsliv & natur. København: Forlaget børn og unge
Mortensen, Astrid Bjørk.
2012. Unger og udeliv. København: Gyldendal A/S
Tordsson, Bjørn. 2014.
Perspektiv på friluftslivets pædagogik. Forlag. Books on demand.
