onsdag den 26. november 2014

Tegneopgave

Denne flotte fluevamp fandt jeg ved min Biotop. Jeg har taget den med hjem og hat taget et par billeder som jeg vil bruge til en tegneaktivitet.

Da jeg havde gjort det skar jeg hatten af for at bruge den i en anden aktivitet, nemlig svampespore aftryk. Se andet indslag.




Billederne har jeg lysnet og printet ud i sort hvid. 



Forskellige materialer er fundet frem. Så er det bare med at slippe den indre kunstner løs :-)

Det første maleri er akvarelfarver på akvarel papir. Det ligner da meget godt....


Jeg havde lidt problemer med at se hvor jeg skulle "lægge lyset" ud fra kopien. Så måtte have billedet frem på PC'en.


Andet forsøg er med almindelige farve blyanter. Lidt sværere at lægge effekterne rigtigt syns jeg.


3. forsøg er akvarelblyanter. i og for sig er de samme konsistens som de andre farveblyanter. Men jeg syns resultatet er en smule bedre.

Det sjove ved disse blyanter er at man kan komme vans på bagefter og udtone farverne. Det giver igen et helt andet resultat.


4. forsøg er malet med Guache maling. Virkelig et sjovt materiale. Det er maling på tube som tandpasta. Ved at dyppe penslen i vand bliver malingen som akvarel at arbejde med. Dog kan man blive ved at lægge lag på og selvom tidligere lag er tørret helt ind kan de opløses med vand og arbejdes videre med. Derved kan man få andre effekter og arbejde på skygger og give maleriet dybde.


En sjov atktivitet som alle kan være med til, selv på en dag hvor det ikke lige er muligt at komme udendørs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar