Allerede i 1200 tallet var man klar over at en regnbue skyldes refleksion i regndråber, men først i 1600 tallet efter at lysets brydningslov var blevet kendt, kunne man forklare hvordan farverne opstod. Newton havde opdaget at hvidt lys var sammensat af spektralfarver. Først i 1838 blev den fuldstændige teori om fænomenet fremsat af den Britiske astronom G.B. Airy.
En regnbue er et lysfænomen i atmosfæren, hvor det hvide sollys ved brydning og refleksion, spaltes i spektralfarverne og fremtræder derved som en eller flere buer.(denstoredanske.dk)
På billedet her under som er taget af min mand, ses tydeligt to buer.
På samme måde som med regnbuen kan man opleve en ring rundt om solen. Også her er der tale om lysets brydning. Fænomenet er også ganske almindeligt og kaldes en Halo, ordet stammer fra Græsk og betyder cirkel eller runding.
En Halo dannes når der i ca 8-10 km's højde er et jævnt lag af tynde skyer. Disse skyer som kaldes cirrus eller cirrostratusskyer, indeholder bitte små iskrystaller som virker som små prismer, der bryder og reflekterer sollyset så vi ser en lysende ring.
Iskrystallerne har 6 lige store sider og vinkelrette endeflader. Når lyset går gennem sådan en krystal afbøjes det altid det med en vinkel på enten 22 eller 46 grader. Det danner så en ring på 22 eller 46 grader. Den mest almindelige er en 22 garders Halo. (vejret.tv2.dk)
Haloer forekommer ret ofte, faktisk oftere end regnbuer. Derfor er det en god ide at kigge op på himlen en gang imellem. Halo fænomenerne kan ses hele året men er hyppigere om vinteren hvor solen står lavere på himlen og det er koldere. (Planetariet.dk)
Billedet her under har jeg også lånt af min mand. På det ses der to bisole i Halo ringen. Der kan være op til 4 bisole i ringen, hvor de mest almindelige er de to til højre og venstre, som på billedet.
Tegning af simple hexagonale iskrystaller. Lys kan reflekteres eller spejles på overfladen, men når lyset passerer gennem krystallet, brydes lyset op i farver ved refraktion, da forskellige bølgelængder brydes i forskellig vinkel. (hvadihimlen.dk)
Man kan også se en måne Halo. En typisk 22 graders måne Halo er imponerende stor. Til forskel til solen kan man godt se direkte på månen og dermed meget bedre få et indtryk af størelsesforholdet.
En måne Halo ses her under. Endnu et billede venligst udlånt af Morten Kanne-Hansen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar